Terapiens formål

For mig er Psykoterapi at arbejde med vores historie. Det er en rejse ind i de lyse og mørke sider af vores liv. Det er at kaste lys og kærlig forståelse på de roller, adfærd og handlemønstre vi har skabt os, så vi kan være, med både vores historie og vores nutid.

Der er i de senere år opstået en kultur, som jeg synes bærer præg af tidens tendenser mod at strømline, effektivisere, optimere og præstere. Vi søger et quick-fix til at kunne klare mere, blive dygtigere, bedre, tyndere osv.

Menneskers ambitioner har ofte rod i et mere eller mindre ubevidst ønske om at reparere noget, som vi føler gik galt tidligere i liver eller i barndommen. Ved at få sådanne historier frem i lyset og opdage en ny måde at forholde sig til dem på, kan vi opnå en helt anden frihed, glæde og tilfredshed med os selv og vores projekter.

”For mig er Psykoterapi at kaste lys og kærlig forståelse på de roller, adfærd og handlemønstre vi har skabt os, så vi kan være, med både vores historie og vores nutid”