Min tilgang

Forskellige mennesker og forskellige problemstillinger kalder også på forskellige terapeutiske metoder. I min tilgang til terapien inddrager jeg flere af psykologiens retninger. Hvilke afhænger af den konkrete situation.

Jeg gør brug af indsigter og metoder fra kognitiv og systemisk til psykodynamisk, eksistentiel, humanistisk og transpersonel psykologi. Målet for terapien er forskelligt fra menneske til menneske, men vil altid i en eller anden forstand være at skabe en forandring. Det kan være ved at blive mere bevidst omkring sig selv og omgivelserne, ændre nogle bestemte adfærdsmønstre, få øje på nogle nye muligheder, gøre sig fri af fortiden eller lære at acceptere sig selv og sine fejl.

Respekt er et nøgleord i min tilgang til terapien. Vi vil aldrig gå hurtigere frem, end du er parat til.
Psykoterapi er en proces, og det er vigtigt at de erkendelser, der opstår undervejs ikke kun foregår i hjernen, men at de også opleves i krop og sjæl.

Kun da vil de forankres og skabe forandringer.

”For mig er Psykoterapi at kaste lys og kærlig forståelse på de roller, adfærd og handlemønstre vi har skabt os, så vi kan være, med både vores historie og vores nutid”